Tør hud i ansigtet

Tør hud kan medføre hudirritation såsom kløende hud og rødlig hud. Du kan endda opleve tør hud der skaller i ansigtet. Du er sjældent være i tvivl, hvis du har tør hud. Det vil føles som om, at din hud er stram og for ”lille” til dit ansigt. Og så snart du fugter din hud, vil den stramme fornemmelse forsvinde.

Lyder det som noget, du kender til? Så læs med her. Vi forklarer, hvorfor vi får tør hud og giver råd til, hvordan du kan pleje det.

Hvorfor får man tør hud?

Tør hud kan være en periodisk eller permanent plage. Nogle er måske mest ramt om efteråret og vinteren, mens andre døjer med det året rundt. Vi oplever tør hud, når vores hudbarriere ikke fungerer optimalt og derfor har svært ved at holde på fugten. Her er det vigtigt, at vi tilfører fugt og fedt som kan hjælpe med at ”lægge låg” på huden. På den måde kan huden bedre holde på fugten. Når det er sagt, kan der være flere årsager til, at vi oplever tør hud.

Udvendige faktorer

Først og fremmeste er tør hud ofte forbundet med lav luftfugtighed. Det er derfor, at nogle vil opleve, at tør hud, kløe og hudirritation tager til i de kolde måneder. Det er ofte en kombination af den kolde luft udenfor og den varme, tørre luft indenfor. Når vi skifter mellem de to klimaer, forstærker vi udtørringen. Det er blandt andet derfor, at man skal huske at lufte ud i sin bolig, selvom det er koldt udenfor. Vi skal have frisk luft ind, når vi har apparater såsom radiatorer og ventilationssystemer der udtørrer luften.

En anden faktor er alderdom og kost. Vi har alle sammen nogle talgkirtler i huden. De producerer fedt, der skal ”smøre” huden og beskytte den fra udtørring. Hvorfor tør hud kan opstå med alderen skyldes, at antallet af talgkirtler falder, jo ældre vi bliver. Derfor mindskes vores evne til at holde på fugt. Hvis du hertil har en fedtfattig kost, kan det forstærke eventuelle tendenser til tør hud, da du fratager din krop nogle essentielle fedtsyrer. Det er vigtigt at indtage fedt gennem sin kost, da disse former for fedtsyrer beskytter dine celler mod vandtab indefra. På den måde hjælper de din hud med at holde på fugten.

Indvendige faktorer

Har du derimod døjet med tør hud hele livet, kan der være en anden forklaring. Nyere forskning tyder nemlig på, at tør hud og eksem kan være knyttet til vores genetik. I vores hud producerer vi et protein, der hedder filaggrin, som er med til at opretholde en sund og stærk hudbarriere. Hvis du er født med en filaggrinmutation, så vil din evne til at producere dette protein være nedsat. Det efterlader dig med en svagere hudbarriere og en tendens til tør hud. Du kan læse mere om filaggrin her. Det skal dog siges, at de fleste med filaggrinmutation er plaget af ekstremt tør hud, kløe og eksem. Hvis du ofte oplever disse symptomer eller har tendenser til eksem, så anbefaler vi, at du taler med din læge. Det skyldes, at eksem og andre hudlidelser kan kræve anden behandling.

Tør hud under skæg

Også mange mænd oplever tør hud under skægget. Det er langt fra atypisk. Ved regelmæssig hårfjerning kan huden blive irriteret. Hvis man lader skægget gro, kan huden nedenunder få svært ved at ånde. Begge scenarier kan medføre hudirritation såsom kløe og skæl. Derfor er det vigtigt ikke kun at pleje skægget, men også at pleje huden nedenunder.

Pleje af tør hud

Det er en god ide altid at have fokus på fugt og fedt – både udvendigt og indvendigt. Ved uhensigtsmæssig eller ingen pleje af tør hud vil du opleve, at huden forbliver tør og irriteret. Nogle oplever også, at de med tiden udvikler sensitiv hud. Dette skyldes, at hudbarrieren mangler beskyttelse. Derfor er den mere sårbar for udefrakommende elementer såsom sol, vind og forureninger. Tør hud kan også fremme udviklingen af tidlige alderstegn, da fine linjer og rynker kommer mere til udtryk.

Vi vil i det følgende afsnit rådgive om pleje af tør hud. Vi føler det dog nødvendigt at påpege, at vi alle har forskellig hud, og vores behov kan derfor være forskellige. Derfor er et af vores bedste råd, at du skal prøve dig frem.

Cremer til tør hud

Mange bruger cremer til tør hud. Det kan dog vise sig at være en mindre optimal pleje. Som nævnt tidligere skal du sørge for at få nogle gode fedtstoffer på huden, for at hjælpe din hudbarriere. Problematikken med cremer er, at de ofte består af op til 60-90% vand. Og som du måske har regnet ud, så er vand ikke det bedste match til tør hud. Hvis du alligevel foretrækker at bruge cremer frem for olier i din hudpleje, så anbefaler vi, at du finder en god fed creme. Årsagen til dette er, at en fed creme har et lavere indhold af vand. Den giver dermed din hud mere fugt og fedt end almindelige cremer. Der er dog nogle, der ikke kan lide den konsistens, som en fed creme har. Hvis det er tilfældet, kan du blande din fortrukne creme op med et par dråber af en olie. På den måde får du tilført huden mere fedt.

Olier til tør hud

Olie er et effektivt plejemiddel til tør hud, fordi du får mættet din hudbarriere med gode fedtsyrer. Naturlige og rene olier virker også genkendelige for huden, da de minder meget om hudens eget fedtlag. Hertil er der selvfølgelig nogle olier der er bedre til bestemte hudtyper. Hvis du vil have et mere generelt overblik over olier til forskellige behov, så kan du læse mere her.

Til tør hud er det en god ide at gå efter nogle fede olier. Gerne nogle hvor indholdet af oliesyre, palmitolsyre og gammalinolensyre er højt. Disse former for fedtsyrer har en antiinflammatorisk og kløestillende virkning, og de er særligt velegnede til at hjælpe din hud med at holde på fugten. Vi anbefaler de nedenstående olier, da de er rige på alt det, din tørre hud sulter efter. Men husk at vi alle har forskellig hud, og hvis du oplever, at olien er for fed til din smag, så kan du altid blande den op med en lettere olie. På den måde nyder du stadig godt af den fede olies egenskaber.

Økologisk Jojobaolie

Økologisk Jojobaolie er en multifunktionel olie, der egner sig til stort set alle hudtyper. Det er samtidig den olie, der minder mest og hudens eget fedtlag. Olien har en beroligende effekt, og den kan derfor hjælpe dig med at dulme hudirritation og rødme i huden. Den trænger dybt ind i din hud og hjælper dig med at holde på fugten hele dagen. Grundet dens lette konsistens kan du bruge den både i ansigtet og på kroppen. Hvis du vil vide mere, har vi også skrevet et indlæg om jojobaoliens mange egenskaber – det kan du læse lige her.

Økologisk Abrikoskerneolie

Døjer du med meget tør hud, kan Økologisk Abrikoskerneolie hjælpe dig. Den indeholder 50% oliesyre, omega-6 og -9 fedtsyrer samt E-vitamin. Den har derfor en lidt længere absorberingstid, men til gengæld gennemfugter den din hud og hjælper dig med at holde på fugten i længere tid. Grundet de mange fedtsyrer virker den også kløestillende og efterlader din hud smidig. Nogle oplever, at Økologisk Abrikoskerneolie er for fed en olie til ansigtet. Derfor kan det være en god idé at blande den med et par dråber af en lettere olie – eksempelvis Økologisk Jojobaolie.

Økologisk Shea

Økologisk Shea er rig på A- og E-vitamin, omega-3 fedtsyre og stearinsyre. Det betyder, at den er ekstremt fugtbevarende og beskyttende, så din hud står stærkere imod udefrakommende forureninger. Sheas vitamin- og fedtrige indhold har også en beroligende effekt på huden. Økologisk Shea er samtidig meget fed i konsistensen. Den hjælper derfor dig med meget tør hud og skadet hud.

Økologisk Granatæbleolie

En fantastisk hjælp til ekstremt tør hud og hudirritation er Økologisk Granatæbleolie. Den er fyldt med antioxidanter og den sjældne punicicsyre. Olien stimulerer hudens produktion af kollagen, virker anti-inflammatorisk og hjælper din hud med at holde på fugten. Dens hudfornyende og lindrende egenskaber gør den noget nær uundværlig for dig med skadet hud. Dog er det en meget tyk olie, så vi anbefaler at blande den op med en lettere olie.

Økologisk Sød Mandelolie

Økologisk Sød Mandelolie er også en af de federe olier. Den er rig på oliesyre, E- og K-vitamin samt omega-6 og -9 fedtsyrer. Det gør den særligt fugtbevarende og kløestillende, og så efterlader den din hud silkeblød. Den egner sig til meget tør hud, irriteret hud og kløende hud. Grundet dens tykke konsistens anbefaler vi at blande den op, hvis du ønsker at påføre den i ansigtet.

Økologisk Skægolie

Tør hud under skæg kan også få en hjælpende hånd med Økologisk Skægolie. Den har et højt indhold af E-vitamin og virker antibakteriel. Den blødgører og fugter skægget og bringer huden under i balance. Den er særligt hjælpsom til dig med skæl og kløe under skægget – uanset længden på dit skæg. Som en bonus gør den også skægget lettere at håndtere og style. Du kan læse mere om Økologisk Skægolie lige her.

Er du i tvivl om din hudtype?
Læs mere om de forskellige hudtyper her.

Find min hudtype

Skrevet af Sarah Bøgelund Sørensen | Redigeret af Naturligolie | Udgivet 18. august 2020