Tør hudtype – kendetegn og pleje
Skrevet af Tina Lykkegaard | Redigeret af Naturligolie | Udgivet 5. juni 2019
Hvad er kendetegnende for tør hudtype?
Sjældent vil du være i tvivl, hvis du har tør hud eller tendens til tør hud. Huden vil føles stram eller som om, at den er for ”lille” til dit ansigt. Og så snart du fugter din hud, eller kommer dit hudplejeprodukt på, vil den stramme hudfornemmelse forsvinde.
Er huden meget tør kan du måske ligefrem se, at huden i perioder skaller af. Foruden kløe og irritation kan du ved tør hud også have svært ved, at få din makeup til at ligge pænt.
I denne artikel får du gode råd til, hvordan du plejer en tør hudtype – udenpå og indefra.
Hvis denne hudtype ikke plejes korrekt
Ved uhensigtsmæssig eller ingen pleje af tør hud vil du opleve, at huden forbliver tør og irriteret. Huden kan blive sart og sensitiv, da hudbarrieren mangler beskyttelse og derfor er mere sårbar for udefrakommende elementer såsom sol, vind og forureninger i luften.
Når huden forbliver tør vil fine linjer og rynker komme mere til udtryk, ligesom at en tør hud vil fremme udviklingen af tidlige alderstegn.
Selvom at du er omhyggelig med din hudpleje, og tilpasser den løbende, kan du i perioder opleve at have tør hud. Om end dette gør sig gældende hos dig, eller om du er udfordret med mere permanent tørhed, så er det en god ide, altid at have fokus på fugt og fedt i din hudpleje – udvendigt og indvendigt.
Sådan plejer du den tørre hud
Ved pleje af tør hud er der to afgørende elementer, som det er vigtigt at skelne mellem og forstå forskellen på. Når en tør hud skal bringes i balance, bør du inkludere både fugt og fedt i din hudpleje. Plejes huden med kun én af de to elementer, vil huden forblive tør eller dehydreret. Det kan sammenlignes med, at kroppen også indvendigt har brug for både væske og sunde fedstoffer for at fungere optimalt.
Hvis man har tør hud, kan det være en god idé at udvælge olier med højt indhold af oliesyre, da det gør olierne ekstra blødgørende og giver dem en langsommere absorberingsrate. Olier med højt indhold af oliesyre ligger længere på huden, som en form for overfrakke, og beskytter mere imod udefrakommende påvirkninger – set i forhold til lettere olier som Økologisk Hindbærkerneolie og Økologisk Jojobaolie. Eksempler på olier med højt indhold af oliesyre er Økologisk Sød mandelolie og Økologisk Abrikoskerneolie.
Foruden de sunde fedtstoffer har en tør hud typisk behov for ekstra fugt. Uden fugt har en tør hud nemlig svært ved at optage de beskyttende og nærende olier. Oplever du, at dine olier ligger sig oven på huden og ikke trænger ind i, skyldes det sandsynligvis mangel på fugt. Derfor bør du altid lægge ud med at tilføre din hud et lag fugt i form af et fugtserum eller en mist, inden du påfører din olie. Eksempler på nogle gode, potente fugtgivere er Økologisk Fugtserum, Økologisk Aloe Vera Juice eller Økologisk Rosenvand.
Ekstra tips og tricks
Du kan med fordel bruge et Gua Sha massageredskab, når du påfører din olie. Denne massageform stimulerer blodcirkulation i huden og er god til at ”arbejde” dine olier ned i huden, så de optages endnu bedre og ikke blot ligger sig i overfladen.
Husk den indre hudpleje
Hudens tilstand af balance stammer også indefra, hvor huden har brug for sunde og nærende fedtstoffer og fugt fra din kost. Sunde fedtstoffer findes i nødder, avokado, frø, kerner, fiskeolie, økologisk kærnet smør og eventuelt et supplement af GLA-holdige spiseolier. En tør hud vil også have gavn af rigelige mængder fugt fra hydrerende fødevarer som vandmelon, agurk, spinat, jordbær, grapefrugt og alle typer af grønne salater. Urtete, grøntsagsjuice og postevand har ligeledes en indvendig fugtgivende effekt på huden.
Læg en kommentar