Har du styr på rækkefølgen i din hudpleje?

Skrevet af Naturligolie | Udgivet 18. marts 2019

Selvom at det sommetider kan virke som lidt af en jungle, at finde frem til og holde styr på den rette rækkefølge iblandt dine hudplejeprodukter, så er rækkefølgen af de produkter du anvender afgørende for, om du opnår dine ønskede resultater.

Rækkefølgen af produkter er ikke alene vigtig for din hud, men også for produkternes effekt og virkning. Og dermed også den tid og de penge du investerer i din hudpleje.

Vi har sammensat en simpel 5 steps-guide, der giver dig overblik over den mest optimale rækkefølge i en typisk hudplejerutine. Guiden er vejledende men ikke dikterende, forstået på den vis, at du sagtens kan holde din hud sund og smuk uden at komme omkring alle steps. Vi er alle forskellige og det samme er vores hudtyper. Lyt til, lær af og tilpas altid efter din hud.

1. Rens

En ren hud er det bedste udgangspunkt for en sund hudpleje. Når huden er renset og fri for make-up, sved og urenheder, kan de produkter du tilfører bedre optages og dermed virke mest hensigtsmæssigt. Start derfor altid din hudplejerutine med en ren hud. Fjern make-up, sved og urenheder med økologisk olierens, skånsomme renseprodukter eller blot rent vand. Du kan læse mere om, hvordan du renser din hud med Økologisk Jojobaolie i artiklen: Den naturlige make-up fjerner.

2. Mist

Mist anvendes som fugtgiver til at opfriske, skabe balance i huden og tilføre ekstra næring til huden. Påfør din mist i lette sprays til ansigtet, halsen og eventuelt øvre del af brystet. Foruden at tilføre fugt hjælper en mist til, at din olie efterfølgende trænger bedre ind i huden. Et eksempel på en fugtgivende mist er Økologisk Aloe Vera Juice eller Økologisk Rosenvand.

3. Serum

Har du tendens til ekstra tør hud kan en fugtserum være nødvendig. Vælg en serum med fugtgivende indholdsstoffer, eksempelvis hyalyronsyre. Dup din serum nænsomt ind i huden og lad den tørre lidt før du fortsætter din hudplejerutine.

4. Olie

Når du har påført din mist og eventuelt din serum, kan du påføre din olie. Olie er med til at blødgøre huden, beskytte huden for forureninger i den omkringværende luft og tilføre ekstra næring. Den eller de retter olier vil bevirke, at din hud opretholder sin glød eller genfinder den balance, der er behov for.

Er du på udkig efter en olie der passer til dig? Se vores olieguide og find bliv klogere på dit unikke oliematch.

5. Solfaktor

Solen er varm og rar for sindet, men samtidig ekstremt hård ved huden, hvis ikke du er opmærksom på beskyttelse. Overeksponering af solens stråler tærer på hudens evne til at beskytte sig selv, og på sigt, genskabe sig selv og opretholde sin smidighed. Det betyder tidlige alderstegn, rynker og mindre opstrammet hud. Nogle olier indeholder naturligt forkommen solfaktor, der beskytter mod solen og hjælper huden til at holde sig hydreret. På solrige dage vil det dog tvivlsomt være tilstrækkeligt og en passende solfaktor er derfor en god idé, når du bevæger dig ud i solen. Husk i øvrigt solhat og skygge når solen gør sig mest bemærket.

Hvad med fugtmasker og eksfoliering?

Fugtmasker, eksfoliering og andre ”ekstra” ting du gør for din hud, er godt om aftenen eller på dage, hvor huden efterfølgende har tid til at komme sig. Nogle oplever, at huden blusser op og bliver rød i forbindelse med udrensning, og her er det både rart og praktisk ikke at skulle ud af døren, som det første efter din hjemmebehandling. Anvend fugtmasker, eksfolierig og lignende på en ren hud – før din mist, serum, olie og solfaktor.