Recycling & Upcycling

Vi har her lavet en mini guide, der handler om genbrug og sortering af tomme glasflasker, glaskrukker, forsendelseskasser og pakkefyld. Læs med, hvis du mangler inspiration til, hvordan du håndterer din tomme emballage fra os. Forhåbenligt kan det hjælpe til, at gøre klimavenlige valg lidt lettere.

Recycling og sortering af tom emballage

Pantsystemet, som man kender det fra fødevarer, er ikke tilgængeligt for kosmetikprodukter. Med det sagt, opfordrer vi til, at du selv håndterer din tomme emballage med omtanke – enten via genbrugsystemet (Recycling) eller som opkvalificeret genbrug, hvor emballagen får nyt liv med nye anvendelseformål (Upcycling).

Glas til genbrug med glascontaineren

Størstedelen af alt emballage fra vores sortiment består af glas. Når glas genanvendes, efter hensigten, er det langt mere skånsomt for miljøet set i forhold til alternativer som eksempelvis plastik. Og desforuden er det vores overbevisning at glasemballage er bedst for produkternes indhold og holdbarhed.

Genbrug af tom glasemballage skal ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside ske som pålydende “Dåser og flasker til drikkevarer, for eksempel kakaomælk, vin og spiritus og andre emballager som syltetøjsglas, uden pantmærke, samt ødelagte emballager, kan du aflevere på din lokale genbrugsplads eller til din kommunes indsamlingsordninger, fx flaskecontainere.

Glasemballage fra vores produkter skal altså i glascontaineren. Husk at tømme og eventuelt skylle glasemballagen før du putter det i glascontaineren. Ved pipetter kan glasrøret og plastiktoppen forsigtigt skilles af og glasrøret lægges i glascontaineren. Plastiktoppen kan ligeledes skilles fra hinanden, hvor den bløde “gummidut” skal sorteres som restaffald, da det er gummi, og det hårde plastiklåg skal sorteres som plast. Små ting tæller og som ekstra håndsrækning til miljøet, kan du afmontere etiketten og sende den i retning af dit resterende plastikaffald.

NB! Når glasemballagen kommes i glascontaineren bør det undgås at slå andet glas itu. De indsamlede glasemballager sorteres nemlig i mere end 100 forskellige typer, hvorefter de genbruges direkte, omsmeltes til nye glasemballager eller smuldres og genanvendes til eksempelvis isoleringsmateriale til bygninger.

Papkasser og kassefyld i papbeholderen

Alle vores forsendelseskasser er lavet af FSC godkendt pap, der tjener den miljøvenlige fordel at kunne genanvendes til fremstilling af nyt pap. Det samme gør sig gældende for den type kassefyld vi anvender, som altså ligeledes er fremstillet af genanvendeligt pap.

“Når pap og karton fremstilles af genanvendt affald istedet for jomfruelige råmaterialer, forbruges der mindre vand, kemikalier og jomfrueligt træ, “Miljøstyrelsens hjemmeside.

Pap indsamles i en papbeholder, enten ved privaten eller på genbrugsstationen, hvorefter det transporteres til sortering på danske genanvendelsesanlæg. Herfra fordeles pappet til fabrikker, der genanvender materialet til fremstilling af nye produkter i pap.

Upcycling og nyt liv

Et miljøvenligt alternativ til at sende tomme glasemballager til genbrug er, at skabe nyt liv for emballagen med nye anvendelsesformål. En tom flaske kan eksempelvis gøre sig som en simpel blomstervase, en tom glaskrukke som opbevaring af smykker eller krydderier – og tomme pipetter som en kreativ erstatning til pensler. Se eksempler på upcycling på vores instagram og del gerne dine forslag med os – sammen gør vi en forskel.

Upcycling Naturligolie
Upcycling Naturligolie

Hvorfor naturligolie

Økologi

Alle vores økologiske ingredienser er certificerede under Soil Association, fordi vi sætter høje krav til oprindelse, udvinding og kvalitet. Vi tror på, at økologiske produkter er det bedste for vores planet og for din hud.

Renhed

Vi anvender naturens egne og rene ingredienser. Vi vælger at anvende koldpressede olier, fordi de er tættest på den naturlige råvare med et højt indhold af vigtige antioxidanter, vitaminer og mineraler. Vores produkter er parfumefri, veganske og uden skadelig kemi.

Miljøvenlig emballage

Vi vægter bæredygtighed i alle led i vores værdikæde. Derfor anvender vi emballage i glas og pap, mens plastik kun accepteres, når opgaven ikke kan klares uden. Vi har en “minimal-packaging” politik, hvor det unødvendige er skåret fra, og derfor anvender vi ikke papemballage til vores produkter.

Gennemsigtighed

For Naturligolie er det helt essentielt, at du ved, hvad du smører på din hud. Derfor kan du læse den fulde og præcise opskrift på alle vores produkter. Vores mission er at gøre det nemmere for dig at gennemskue indholdet i dine produkter, så du føler dig tryg.