Rosacea er en kronisk betændelsestilstand. Tilstanden kan dog både lindres og forebygges. Først og fremmest kan din læge ordinere creme eller tabletter til behandling af rosacea og herudover er der visse faktorer du bør undgå, bl.a. alkohol, stærk, krydret mad, sollys, ekstreme vejrforhold, varme drikke og stress. Kig desuden nærmere på din hudpleje og sammensæt en ren og skånsom hudplejerutine, så du ikke overbelaster din hud.