Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Miljø og indkøb

Vores produkter er kun så ansvarlige som de råvarer, de er lavet af, og den energi og emballage, der bringer dem frem. Derfor hænger vores klimaarbejde og vores indkøb uløseligt sammen.

Vores klimahandlingsplan

Naturlig ApS bakker op om Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Som lille producent er vores aftryk beskedent i absolutte tal, men vi tager ansvar for det, vi kan påvirke. Vores væsentligste udledninger ligger i værdikæden (scope 3): dyrkning og forarbejdning af vegetabilske råvarer, produktion af emballage samt fragt til og fra produktionen på Prøvensvej i Rødovre. Vores egen drift (scope 1-2) er primært el og varme i produktions- og lagerlokalerne, og vores el er dækket af en grøn strøm-aftale.

Vi har sat et konkret mål: vi reducerer vores CO2e-udledninger med 25 % inden 2028 i forhold til baseline-året 2026, hvor vi opbygger fuldt datagrundlag for el, varme, vand, affald og CO2e samt estimater for de største poster i værdikæden.

Midlerne er blandt andet korrekt sortering og oplæring, bæredygtigt materialevalg, energieffektivisering ved udskiftning af udstyr, og at vi har afskaffet vores dieseldrevne firmabil uden at anskaffe en ny.

Direktionen ejer planen og er ansvarlig for dataindsamling og monitorering, og nødvendige investeringer indgår i de årlige budgetbeslutninger. Vi inddrager medarbejdere, leverandører, fragtpartnere og kunder i gennemførelsen og følger op årligt.

Målet viderefører selskabets Miljø- og Klimapolitik (v1.1, 2026), og planen revideres årligt, første gang august 2027.

Sådan køber vi ind

Vores indkøbspolitik gælder alle væsentlige indkøb: råvarer (olier, smør, voks, æteriske olier m.v.), emballage, handelsvarer og større driftsindkøb.

På miljøsiden foretrækker vi certificeret økologiske råvarer, hvor de findes. Emballage vurderes på genanvendelighed, genanvendt indhold og samlet materialeforbrug. Transportafstand og transportform indgår i valget mellem ellers ligeværdige leverandører, og leverandørens egen miljøindsats tæller positivt.

På menneskesiden accepterer vi ingen børnearbejde, tvangsarbejde eller ulovlige arbejdsvilkår. Ved råvarer fra risikolande prioriterer vi sporbare, certificerede eller kooperativ-baserede forsyningskæder, og vi vælger langvarige leverandørrelationer og rimelige handelsvilkår frem for kortsigtet prispres.

Nye leverandører screenes mod kriterierne inden første ordre. Kriterierne kan være udslagsgivende i den samlede afvejning med kvalitet, forsyningssikkerhed og pris, og direktionen gennemgår leverandørbilledet årligt.

Senest opdateret: 21.08.2026 · Godkendt af direktionen