Normal hudtype med tendens til bumser og dehydrering
Skrevet af Tina Lykkegaard | Redigeret af Naturligolie | Udgivet 7. maj 2019
En normal hudtype er en hud, der for det meste er glat og smidig, men i perioder kan føles smule tør og samtidigt have tendens til små bumser. Disse udsving i hudens tilstand kan skabe forvirring og i nogle tilfælde ende ud i misforståelser i både valg og anvendelse af plejeprodukter.
Eksempelvis kan hudplejeprodukter mod bumser medføre, at det naturlige fedt i huden udtørres, hvilket videre kan føre til, at huden bliver tør og sensitiv. Omvendt kan fede produkter mod tør hud medvirke, at hudens porer blokeres og ender som små urenheder.
I denne artikel får du tips og tricks til, hvordan du håndterer en normal hudtype, og hvad du skal undgå ved denne hudtype.
Hvis denne hudtype ikke plejes korrekt
Som nævnt kan normal hudtype have tendens til at blive sart og sensitiv, hvis den ikke plejes korrekt. En typisk misforståelse er, at der bruges alt for skrappe plejeprodukter, der udtørrer huden, når man vil urenheder til livs.
Når huden udtørres, bliver hudbarrieren både irriteret og utæt. Sidstnævnte betyder, at der er øget risiko for, at kemikalier fra miljøet og frie radikaler i luften trænger igennem huden og videre ind i kroppen. Over tid kan ophobning af skadelige kemikalier i kroppen igangsætte immunforsvarets alarmberedskab og i værste fald føre til en permanent kontaktallergi. Det skal dog siges, at midlertidige udslæt i huden ikke nødvendigvis er tegn på en allergisk reaktion, men blot være resultatet af kontakt med en ingrediens, der irriterer huden. Med en normal hudtype er det altså vigtigt, at du holder dig fra skrappe plejeprodukter, så du undgår at udtørre din hud.
Sådan plejer du normal hudtype
Normal hudtype har i tørre perioder brug for at få en masse fugt påført. Det er vigtigt at denne fugt er af en let karakter, fra produkter der ikke tilstopper huden. Gode eksempler på disse er hydrerende produkter, såsom Økologisk Fugtserum, Aloe Vera Juice eller Økologisk Rosenvand.
For at holde på fugten skal en normal hudtype også bruge fedtstof. Dels for at holde på fugten i huden, men også for at beskytte imod udefrakommende miljøpåvirkninger som huden udsættes for i løbet af dagen. Gode, og for huden genkendelige, fedtstoffer kan findes i koldpressede vegetabilske olier.
Nøgleordet er let, når du skal vælge olier til pleje af normal hudtype. Økologisk Hindbærkerneolie er et godt bud, da den absorberes hurtigt i huden uden at tilstoppe, samtidigt med at den virker fugtbevarende og beskyttende. Hindbærkerneolie virker også beroligende for huden, og derfor god ved eventuel sensitivitet eller irritation i huden. Økologisk Jojobaolie er endnu en olie anbefalet til normal hudtype og er desuden helt ideel til dig, der ofte oplever urenheder i huden.
Udover hindbærkerneolie og jojobaolie, er den økologiske Ansigtsolie Glød også et rigtigt godt match til dig med en normal hudtype. Ansigtsolien, som er en blanding af nøjsomt udvalgte økologiske og koldpressede olier, er god at bruge både når du står op om morgenen og umiddelbart inden du går i seng om aftenen. Ansigtsolien er et godt match til normal hudtype, fordi den både virker stærkt fugtbevarende og beskyttende, og fordi den dulmer irritationer, når huden bliver sensitiv i forbindelse med periodisk tørhed.
Hudpleje kan sagtens være less-is-more. Ofte kan vi komme til at påføre alt for meget og prøve en masse nyt på én gang. Men at komplicere sin hudplejerutine er ikke nødvendigvis til gavn for huden. Tværtimod. Derfor skal du altid have fokus på følgende, når du vælger produkter til din hud: (1) Kvalitet frem for kvantitet, (2) vandholdige fugtgivere og (3) lette olier, som beskytter huden uden at tilstoppe dens porer. Simpelt, ikke sandt?
Ekstra tips og tricks
Gua Sha massage er ideelt til den normale hudtype. Med Gua Sha massage får du frigivet de affaldsstoffer, der ellers befinder sig huden og risikerer at blive til urenheder.
Du kan med fordel også anvende muddermasken fra Det Døde Hav 1-2 gang om ugen.
Husk den indre hudpleje
Hudens tilstand bliver også påvirket meget af, hvordan vores indre sundhed er. Har du normal hudtype skal du derfor ikke blot have fugt og fedtstof udefra, men også indefra. Du skal sørge for at være hydreret dagen lang og huske at indtage sunde fedtstoffer, som eksempelvis findes i nødder, avokado, hampefrø, græskarkerner, koldpresset økologisk olivenolie og kokosolie.
Spiseligt fugt fås fra grøntsager, bær og frugt. Agurk, vandmelon, bladselleri og gulerødder er alle gode eksempler på daglige indvortes fugtgivere, og kan eventuelt kan kombineres og komprimeres i form af smoothies, gennem hvilke du kan indtage større mængder, end hvad du ellers normalt ville få spist. Urtete og brændenældete er også hydrerende og derfor gode valg til dig med en normal hudtype.
Perioral dermatit, specielt ved næse og omkring mund – hvad gør jeg?