Tør hud
Tør hud er ofte forbundet med kløe og hud, der skaller. Din hud vil føles stram og for lille til dit ansigt, og lige så snart du påfører fugt og fedt, forsvinder den stramme fornemmelse. Du kan læse meget mere om pleje denne hudtype længere nede på siden.
Produkterne herunder er særligt udvalgt med henblik på at berolige og styrke din hudbarriere. Du vil finde produkter til både rens, fugt og fedt.
Hvorfor får jeg tør hud?
Tør hud skyldes, at din hud er i underskud af fedtstoffer. For at forstå hvorfor det er vigtigt at pleje huden, skal vi kigge på hudbarrieren. I hudens yderste lag danner vi en barriere, som sørger for at holde på fugten og modstå forurening udefra. Din hudbarriere har det bedst, når din naturlige fedtproduktion er i balance. Hvis du har tør hud, er din hudbarriere svækket. Det fører til øget fugttab og eksponering over for fremmede bakterier. Det kan altså hurtigt blive en ond cirkel. Derfor er fugt og fedt enormt vigtigt. Du kan læse mere meget om hudtypen her.
Creme til tør hud
Creme til tør hud er ikke altid den bedste løsning. Det skyldes, at mange almindelige ansigtscremer har en højt indhold af vand – helt op til 60-90%. Som du måske ved, er et højt vandindhold ikke det bedste. Det kan for nogle endda være med til at udtørre huden endnu mere. Fordi din hud producerer for lidt fedt, er olier derimod rigtig gode i din hudpleje. Olier er nemlig rene og gode fedtstoffer direkte på huden, som plejer og beskytter. Er du i tvivl om, hvorvidt olier er bedre for din hud end creme? Du kan læse mere om essentielle forskelle på cremer og olier lige her.
Rens til tør hud i ansigtet
Har du tør hud i ansigtet, er det vigtigt at finde en skånsom rens. Du skal få fjernet døde hudceller og andet snavs på huden, så fugt og fedt kan komme til. Ellers risikerer du, at dine plejende produkter ikke får mulighed for at hjælpe din hudbarriere. Det er samtidig vigtigt, at du ikke bruger for skrappe produkter. Typisk vil din hudbarriere være svækket og dermed mere følsom. Derfor skal du bruge skånsomme produkter, der også lindrer og beroliger din hud. Du kan læse mere om skånsom ansigtsrens her.
Ekstremt tør hud
Døjer du med ekstremt tør hud? I så fald har du muligvis brug for de federe olier. Kig altid efter indholdet af oliesyre. Jo højere indhold af oliesyre, jo federe er olien. Ekstremt tør hud har brug for ekstra beskyttende pleje, og derfor vil du godt kunne bruge de fede olier uden at få urenheder. Nogle gode olier er blandt andet abrikoskerneolie og sheasmør.
Tør hud i ansigtet med tendens til urenheder
Hvis du har tør hud i ansigtet, men stadig har tendens til urenheder, skal du undgå et højt indhold af oliesyre. Du skal i stedet kigge efter olier, der har et højt indhold af linolsyre og alfa-linolensyre. De giver din hud masser af pleje og beskyttelse samtidig med, at de supplerer mængden af olie, så der er balance i dit naturlige fedtlag. De sørger for, at du ikke får “overvægt” af oliesyre. Nogle gode lette olier er blandt andet hybenkerneolie, ansigtsolie glød og hindbærkerneolie.
Tør hud på benene
Mange oplever tør hud på benene. Faktisk har virkelig mange mennesker tendens til tør hud på benene og armene. Det er ofte en god idé at påføre nogle lidt federe olier på benene, fordi vores krop sagtens kan klare en mere tætsluttende fugtforsegling. Du kan få en masse tips og tricks til kropspleje lige her.