Hårolie, hemmelige ingredienser og spaltede spidser: Har du styr på din hårpleje?
Har du en hårolie stående på hylden derhjemme med dine andre hårprodukter? Der er mange gode grunde til at pleje dit hår med en god hårolie. Men der er mindst lige så mange grunde til at vælg din hårolie med omhu. Det er nemlig ikke alle hårprodukter, der plejer og beskytter lige godt. Vi guider dig til den bedste og mest naturlige hårpleje. For ingen af os har overskud til dårlige hårdage hele tiden.
Hårets opbygning
Vores hår er sammensat af forskellige stoffer, men består primært af 70-80%, der er et elastisk protein, og 10-15% vand. De resterende procentdele udgøres af lipider samt forskellige mineraler og pigmenter. Herudover består vores hår af tre forskellige bestanddele. Cuticula, som er det yderste lag. Cortex, der er det midterste lag, og medulla, som er den inderste del af håret.
Cortex er også kendt som hårbarken. Dette lag udgør omkring 80% af hårets masse, og det er samtidig i dette lag, at diverse hårbehandlinger finder sted. Eksempelvis farvning og blegning.
Cuticula, eller kutikellaget, kaldes også for skællaget. Det er oftest dette lag, der afslører dit hårs sundhedstilstand. Cuticula består nemlig af skællignende keratinocytter, der overlapper hinanden, lidt ligesom teglsten på et tag, og danner et beskyttende lag om håret. Hvis dit hår er sundt og stærkt, ligger keratinocytterne fladt mod hinanden. Det giver en glat overflade, der reflekterer lyset optimalt. Er dit hår derimod tørt og skadet, så stritter de mere skævt i forhold til hinanden. Det giver håret et mat og kruset udseende. I denne tilstand er håret sårbart, fordi skadelige stoffer nemt kan trænge igennem cuticula og ind til hårbarken.
Hårets cyklus
Dine mange hårstrå gennemgår hver især en række udviklingsfaser. 8 ud af 10 hår er i den anagene fase, som er vækstfasen. I denne fase genereres nye hårrødder, og håret vokser. Vækstfasen varer omkring 2-7 år. Herefter gennemgår dine hår en 2-3 ugers overgangsfase kaldet den katagene fase. Heri stopper celleproduktionen i folliklen, også kendt som hårsækken, midlertidigt. Den trækker sig sammen, og håret falder ud. Omkring 1% af dine hårsække er i denne overgangsfase. Efterfølgende kommer den telogene fase, som er hvilefasen. Dine hårsække regenererer, cellerne begynder at dele sig igen, og et nyt hår dannes. Hvilkefasen varer omkring 2-4 måneder, og cirka 10-20% af dine hår befinder sig i denne fase.
Det er også ganske normalt at tabe hår. Selvom vi alle godt kan blive lidt trætte ved tanken om at tabe hår hver dag, så er det en naturlig del af hårets cyklus. Dine hår vokser i vækstfasen omkring 0,3-0,45 mm om dagen. Det er tilsvarende 1-1,2 cm om måneden. Og i forbindelse med overgangsfasen taber du i gennemsnit 50-100 hår om dagen.
Det er vigtigt at vægte god hårpleje
Dit valg af hårpleje og hårolie er ikke uden betydning. Og det kan være sværere, end man tror at finde god hårpleje, der ikke ender med at gøre mere skade end gavn. De skadelige ingredienser kan særligt være svære at udpege, da ingredienslister i mange tilfælde desværre er noget nær umulige at forstå. En af ingredienserne, som du skal være påpasselig med, er silikone.
Silikone lægger sig som en hinde om hvert enkelt hårstrå. Denne silikone-hinde forhindrer fugt og plejende ingredienser at trænge ind i dit hår. Og det fører med tiden til både tørt og skrøbeligt hår samt et overtal af spaltede spidser. Fordi silikone lægger sig som en hinde, så skaber det en midlertidig illusion af sundt og glansfyldt hår. Men i virkeligheden opbygges silikonen lag på lag, og det betyder, at dit hår på sigt vil blive både tungt og fedtet. Og efter lang tid med silikone i din hårpleje, kan skaderne være svære, hvis ikke umulige, at få bugt med.
Selvom silikone ikke skader dit hår direkte, medfører det altså indirekte skade på håret. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er silikone i dine hårprodukter, kan du oftest kende silikone på endelserne -cone og -oxane.
Forskellige former for silikone
Når det er sagt, skal det understreges, at der findes mange former for silikone. Og nogle er mere skadelige end andre. Hvis du foretrækker, at silikone indgår i din hårpleje, vil vi derfor anbefale dig at kigge efter vandopløselige silikoner. Disse gør relativt mindre skade på håret, da de opløses nemmere ved hårvask. Derfor er de mindre tilbøjelige til at ophobe sig om dit hår og din hovedbund.
Er du på jagt efter alternative former for hårpleje uden silikone? Så læs med – vi prøver at guide dig til nogle nærende og beskyttende produkter.
Olier til håret
Olier til håret er en intens og effektiv form for hårpleje. Hvorfor er olier til håret så god en form for hårpleje, spørger du måske? Først og fremmest tilfører en hårolie masser af fugt og glans til dit hår. Og så styrker hårolier samtidig dit hårs smidighed.
Det skyldes, at olier til håret indeholder både vitaminer, fedtsyrer og antioxidanter som alle plejer og beskytter håret. Fedtsyrerne i olier lægger sig som et beskyttende lag omkring cuticula. Forskning viser, at olierne også trænger ind og styrker hårets cortex og fibre heri, hvortil silikone udelukkende lægger sig på overfladen og ikke har nogen plejende egenskaber.
Når du bruger hårolie, har dit hår derfor sværere ved at knække, og det bliver både blødere og mere medgørligt. Nogle olier er endda også med til at mindske proteintab i håret. Samtidig kan olier til håret bruges af alle, og i hårspidser såvel som i hovedbunden. Afhængig af din hårtype kan dine behov i forhold til hårpleje variere.
Dog skal du stadig være opmærksom. Nogle olier til håret indeholder nemlig også silikone. Hvad der er vigtigt i din søgen efter en god hårolie er derfor, at ikke alle olier er lige gode.
Find den bedste hårolie
Når du vil finde den bedste hårolie, anbefaler vi altid at kigge efter plantebaserede og koldpressede olier. Når olierne er koldpressede, er mineraler, vitaminer og antioxidanter bevaret. Der er derfor langt flere plejende og aktive egenskaber i olien, som kan hjælpe dit hår.
Den bedste hårolie kan være en olieblanding eller en enkelt olie.
Det er samtidig en olie, som kan hjælpe dit hår såvel som din hovedbund. For når din hovedbund har det dårligt, vil det i allerhøjeste grad også påvirke dit hår.
Vi har et par olier, vi gerne vil udpege som et bud på den bedste hårolie, fordi de er særligt egnet til at hjælpe både dit hår og din hovedbund.
Økologisk Hårolie
Vores Økologisk Hårolie er en olieblanding af syv ingredienser i alt – seks økologisk, koldpressede olier samt naturligt E-vitamin. Ingen silikone, parfume eller kemi. Af de mest kendte olier indgår arganolie, ricinusolie, jojobaolie og kokosolie. Disse olier kombineret med macadamiaolie og granatæbleolie gør Økologisk Hårolie rig på antioxidanter samt omega-3, -6 og -9 fedtsyrer. Antioxidanterne hjælper med at beskytte dit hår mod slidtage og forurening. Hertil medvirker omega-fedtsyrerne, at olien tilfører dit hår masser af fugt og glans. Økologisk Hårolie kan anvendes i både hårspidser og hovedbund.
Du kan læse meget mere om Økologisk Hårolie, dens egenskaber og anvendelse lige her.
Økologisk Jojobaolie
Et andet bud på en hårolie er Økologisk Jojobaolie. Det er en meget let olie, der er rig på E-vitamin. Den hjælper derfor både med at blødgøre og beskytte dit hår. Den styrker dine hårspidser, så spaltninger mindskes, og øger samtidig hårets modstandsdygtighed. Jojobaoliens (måske) bedste egenskab er, at den hjælper de federe olier med at blive absorberet bedre og hurtigere. Derfor er vores anbefaling at lade jojobaolien komme til sin fulde ret som bærende olie i kombination med andre olier. Du kan læse mere som jojobaoliens multifunktionelle egenskaber her.
Økologisk Ricinusolie
Ricinusolie er i lang tid blevet rost for sine plejende og styrkende egenskaber for vipper og bryn. Derfor er den også en rigtig god komponent i din hårolie. Den er rig på ricinolsyre, som er en omega-9 fedtsyre, og det er denne fedtsyre, som styrker dit hår og stimulerer hårvækst. Samtidig er ricinusolien også kendt for sine anti-bakterielle egenskaber. Dog er ricinusolien en meget tyk og klistret olie, og derfor anbefaler vi altid at blande den op med andre olier for at opnå det bedste resultat.
Hvis du vil, kan du læse mere om ricinusolien effekt på hår, bryn og vipper lige her.
Skrevet af Sarah Bøgelund Sørensen | Redigeret af Naturligolie | Udgivet 24. november 2020
Hej ! Jeg har lige modtaget en flaske hårserum . Glæder mig til et forhåbentlig godt resultat .
Jeg har en anke. Hvorfor er flasken ikke med en pipette ? Så vil det være nemmere kun at ramme hårbunden . Der går jo en del til spilde med en spray. Har før haft et produkt med pipette. Mvh Bente
Hej Bente,
Tusinde tak for din feedback – det tager vi til os! I tidernes morgen valgte vi at flasken skulle være med spray, da vi efter vores egen mening følte, at det var nemmere at arbejde og fordele med produktet.
Jeg håber, at du bliver rigtig glad for din hårserum!
De allerbedste hilsner,
Louise