Gravid: Sådan undgår du hormonforstyrrende stoffer i din hudpleje

To streger på graviditetstesten. Et lille liv begynder at tage form. Når man står med en positiv graviditetstest i hånden, begynder mange kvinder at gå deres hudplejeprodukter efter i sømmene for hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. “Hvad er der i den creme, jeg har brugt i årevis? Hvad indeholder min hårolie? Bør jeg droppe neglelakken?” Det er en rigtig god ide at kigge nærmere på sin hudpleje og makeup, fordi mange skønhedsprodukter indeholder ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Det kan ikke kun påvirke dig, men også det lille barn, du er i gang med at skabe. Læs videre og få et indblik i, hvad hormonforstyrrende stoffer egentlig er og få tips til, hvordan du undgår skadelig kemi under din graviditet. Sidst i artiklen guider vi til, hvilke produkter du trygt kan bruge under din graviditet, og hvilke apps der kan gøre dig klogere på skadelige ingredienser.

HVAD ER HORMONFORSTYRRENDE STOFFER?

Undgå hormonforstyrrende stoffer i din hudpleje

Vi starter med at tage et kig på hormonforstyrrende stoffer. Det er altid klogt at undgå hormonforstyrrende stoffer. Dog skal man være ekstra opmærksom på hormonforstyrrende stoffer allerede fra man planlægger at blive gravid samt under sin graviditet.

Hormonforstyrrende stoffer er et udefrakommende stof, der kan ændre eller forstyrre funktioner i kroppens hormonsystem. De hormonforstyrrende stoffer kan påvirke en lang række processer i kroppen – specielt hvis man udsættes som foster. Stofferne mistænkes for at have betydning for vores evne til at få børn og medføre misdannede kønsorganer, især hos drengebørn. Derudover mistænkes hormonforstyrrende stoffer også for at kunne fremskynde pigers pubertet og for at være kræftfremkaldende (Miljøstyrelsen).

Hvor findes hormonforstyrrende stoffer?

Hormonforstyrrende stoffer er i vores omgivelser og mange af de ting, vi er i kontakt med: Dine møbler, pizzabakker, plastemballage, rengøringsmidler, elektronik, fødevarer, luften du indånder, solcremer og ikke mindst din hudpleje.

Hormonforstyrrende stoffer og kroppens største organ

Det kan være en umulig opgave helt at undgå hormonforstyrrende stoffer, men vi kan minimere vores kontakt med dem. Huden er kroppens største organ, og den optager op til 70% af de produkter, vi smører på den. Derfor er det oplagt at tage et kig på din hudpleje og være kritisk i forhold til, om produkterne indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Sidst i artiklen guider vi til gode app’s til at undgå skadelig kemi.

Hvilke ingredienser skal man være opmærksom på?

Miljøstyrelsen anbefaler, at gravide og ammende er ekstra påpasselige i sin brug af hudpleje og makeup, og at man undgår disse ingredienser:

  • Butylparaben
  • Propylpraben
  • Octyl methoxycinnamate
  • 4-methylbenzylidene camphor
  • Benzophenone-3
  • Triclosan

Forbrugerrådet Tænk gør opmærksom på disse solfiltre:

  • Ethylhexyl methoxycinnamate
  • Benzophenone-3
  • Octocrylene
  • Homosalate
  • Ethylhexyl salicylate
Undgå hormonforstyrrende stoffer under graviditet

Hvad er parabener?

Du har sikkert hørt om de udskældte parabener. Men hvad er det egentlig? Og hvorfor er de skadelige? Parabener er en gruppe af hormonforstyrrende stoffer, og derfor kan de påvirke vores hormonsystem og andre funktioner i kroppen. Parabener bliver anvendt som konserveringsmiddel i hudpleje for at forlænge holdbarheden. Der bliver forsket meget i parabener, men det skal bevises, at de er skadelige, for at der bliver forbud mod at anvende dem i kosmetik. Parabener på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, er fortsat tilladt at bruge. Derfor er nogle parabener forbudte i Danmark, mens andre fortsat er tilladte. Vores holdning hos Naturligolie er, at det bedste man kan gøre som forbruger, er at sætte sig ind i, hvad din hudpleje indeholder og være kritisk i forhold til ingredienserne. Hvis en ingrediens slutter med -paraben, er det en parabene.

Naturligolies produkter indeholder ikke parabener eller andre hormonforstyrrende stoffer, og vi anvender aldrig ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Vi vil sætte nye standarder for naturlig hudpleje. Derfor gør vi det nemt at læse, hvad produkterne indeholder og du kan se den fulde ingrediensliste og præcise opskrift på alle produkter. Det vigtigste for os er, at du er tryg, når du bruger Naturligolie.

Minimér brugen af parfume under graviditet

Endnu en ting, du som gravid helst skal minimere, er brugen af parfume. Det gælder både kunstig og naturlig parfume fra æteriske olier. Faktisk er naturlige ekstrakter den hyppigste årsag til parfumeallergi (Videncenter for Allergi). Gravide har ikke større risiko for at udvikle kontaktallergi end andre, men Miljøstyrelsen råder til at begrænse brugen af allergifremkaldende stoffer, når du er gravid eller ammer dit barn. Den bedste måde at finde ud af, om dine hudplejeprodukter indeholder parfume, er ved at bruge næsen. Hvis det dufter af parfume, så indeholder det højst sandsynlig en form for parfume. Naturligolies Økologiske Rosenvand er det eneste produkt, der indeholder duftstoffer. Rosenvand er et restprodukt fra produktionen af æterisk rosenolie og indeholder 0,073% æterisk olie. Altså en minimal mængde, men det er stadig vigtigt for os at pointere. Resten af Naturligolies produkter indeholder ingen form for parfume.

Ifølge Videncenter for Allergi er disse produkttyper oftest forbundet med udvikling af parfumeallergi:

  • Deodoranter
  • Parfumerede cremer
  • Produkter du vasker af huden, såsom shampoo, conditioner og sæbe

Undgå skadelig kemi fra sprayprodukter og hårfarve

Når du er gravid eller ammer, er det vigtigt at anvende så lidt skadelig kemi som muligt. Hårfarve kan indeholde stærkt allergifremkaldende stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Derfor frarådes det, at du farver hår, når du er gravid.

Igen gælder reglen om at bruge næsen til at undgå skadelige ingredienser. Hvis et produkt lugter af kemikalier, såsom hårfarve eller neglelak, så bør du undgå det. Endnu en ting, du skal være opmærksom på, er sprayprodukter. Når du bruger produkter med sprayfunktion, risikerer du at blive udsat for for store mængder af kemikalier. Det sker, når du indånder de små dråber (aerosoler), som dannes i luften. Det kan være fra hårspray, solcremer eller deodoranter (Forbrugerrådet Tænk).

undgå hormonforstyrrende stoffer

Cocktaileffekten af hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi

Hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer er sjældent farlige i sig selv. Men når vi eksponeres for disse stoffer gennem luften, vi indånder, elektronikken du læser denne artikel på, det tøj vi har på kroppen, og de cremer, vi smører på huden, så opstår det, der kaldes cocktaileffekten. Cocktaileffekten er den samlede mængde kemiske stoffer, du udsættes for, og det kan potentielt udgøre en sundhedsskadelig risiko (Forbrugerrådet Tænk). Derfor har det en stor betydning, hver gang du kan erstatte et produkt, der indeholder skadelige stoffer, med et sikkert alternativ. Det gælder især, når du er gravid og ammer, men alle bør minimere sin kontakt med og eksponering for hormonforstyrrende stoffer, så vidt muligt.

Kig på ingredienslisten på dine produkter. Som tommelfingerregel er det bedste udgangspunkt, at du genkender ingredienserne i din hudpleje, så du ved, hvad du smører på din krop. Cremer er tilsat vand, hvilket betyder, at de også indeholder konserveringsmidler, så der ikke vokser bakterier og svampe i produktet. Olier er oftest det reneste og mest naturlige alternativ, når vi taler hudpleje.

Sådan undgår du hormonforstyrrende stoffer?

  • Kig på indholdet i dine produkter. Hvis en ingrediens ender på -parabenen, indeholder produktet parabener.
  • Less is more. Ved at vælge produkter med en enkel og kort indholdsliste har du indblik i, hvad dine produkter indeholder.
  • Brug næsen. Vær især opmærksom på om det lugter kemisk eller af parfume

Gode apps til at undgå hormonforstyrrende stoffer

  • Kemiluppen  hjælper dig med at tjekke dine personlige plejeprodukter for uønsket kemi og hormonforstyrrende stoffer
  • Tjek kemien hjælper dig med at tjekke uønsket kemi i blandt andet tøj, legetøj og elektronik

Produkter du kan anvende under graviditet

Rosenvand er det eneste produkt, der indeholder parfume, og som vi derfor ikke anbefaler til gravide, der ønsker at undgå parfume. Her er et udpluk af vores produkter, som kan hjælpe med at holde huden sund og smidig gennem din graviditet:

Hormonforstyrrende stoffer

Der er mange velmenende råd og meget at forholde sig til, når man er gravid. Dette blogindlæg er skrevet for at oplyse om hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi, og hvordan du kan undgå det i din hudpleje. Vi har alle forskellig tilgang til livet og det gælder også, hvor lidt eller meget man ønsker at ændre, når man bliver gravid.

Fugtserum
Rosacea
Indgroede hår
Bryn- & Vippeserum
Ansigtsolie – Glød
Tør hud
Hårserum
Hybenkerneolie