1-2 DAGES LEVERING

GRATIS FRAGT OVER 399,-

100% TILFREDSHEDSGARANTI

ØKOLOGISK & VEGANSK

Din guide til naturlig rosacea behandling

Døjer du med blussende, røde plamager i ansigtet? Føles din hud forbigående varm eller prikkende? Så har du muligvis rosacea. Rosacea er en kronisk betændelsestilstand i huden, som rigtig mange mennesker døjer med i mildere eller sværere grad. Når det kommer til rosacea er det vigtigt at du plejer din udsatte og sensitive hud korrekt. Der er nemlig mange faktorer, heriblandt et overforbrug af hudplejeprodukter eller anvendelse af de forkerte hudplejeprodukter, som kan udløse rosaceaudbrud.

Vi guider dig til hvordan du med naturens egne midler kan hjælpe din rosacearamte hud til at genvinde sin sundhed.

Gennemlæst af Sara Berentsen

Farmaceut, Cand.Pharm

Arbejder på Region Hovedstadens Sygehusapotek i ikke-steril afdeling, hvor afdelingen producerer cremer, salver, geler, tabletter, orale opløsninger, suppositorier mm.

rosacea

Hvad er rosacea?

Rosacea er en kronisk betændelsestilstand i huden i ansigtet. Rosacea kommer til udtryk som en opblussende rødme i ansigtet og kan i svære tilfælde udvikle sig til betændte røde og gule knopper. Rosacea ses oftest på kinderne, næsen og i panden, men kan også forekomme i og omkring øjnene. Det er en ganske hyppig hudsygdom, der både findes i mildere og sværere grad. Sygdomme opstår typisk i 30 til 50-årsalderen og er generelt mere udbredt blandt kvinder end mænd. Selvom sygdommen kommer under kontrol eller brænder ud kan den efterlade en permanent rødme på huden som følge af sprængte blodkar.

Hvad der forårsager rosacea er der endnu ikke et entydigt svar på. Hudlidelsen er muligvis genetisk bestemt, men menes også at kunne fremkomme af forskellige miljømæssige faktorer, herunder eksponering for sollys, stærk mad, kradse hudplejeprodukter, stress, langvarig behandling med creme indeholdende binyrebarkhormon m.v., men den oprindelige kilde til den kroniske lidelse er endnu ikke entydigt afdækket.

Svær og mild rosacea

Rosacea findes både i mildere og sværere grad. Almindelig, mild rosacea er kendetegnet ved rødme i huden, som forårsages af blodkar, der udvider sig. Denne rødme kan i nogle tilfælde være let og diffus, og andre tilfælde ses som små pletter eller fine, tynde røde linjer.

I nogle tilfælde udvikler mild rosacea sig til middelsvær og svær rosacea, hvor der ikke alene opstår rødme på huden, men også tydelige urenheder i form af to forskellige typer betændte knopper, nemlig papler (røde knopper) og pustler (gule, betændte knopper). I særligt svære tilfælde kan rosacea udvikle sig til lidelsen rhinophyma, populært kendt som “kartoffelnæse”, hvor en øget vækst af talgkirtlerne får næsen til fremstå fortykket. Denne udvikling ses oftest hos ældre mænd.

Hvad er de typiske rosacea symptomer?

De typiske rosacea symptomer er først og fremmest rødme i ansigtet. Denne rødme kan opstå på flere forskellige hudområder, hvoraf kinder og næse er de mest hyppige. Herudover kan rosacea også forekomme i panden og på hagen. Øjenomgivelserne kan også blive ramt af rosacea og lidelsen kan sætte sig både i øjnene og ved øjenlågsranden. Denne type rosacea betegnes som okulær rosacea. Mange mennesker, der er lider af rosacea, har øjensymptomer. Symptomer på rosacea ved øjnene er bl.a. irritation og tørhed. Hos omkring hver femte person med rosacea starter sygdommen med øjensymptomer og udvikler sig først senere til huden.

Når rosacea symptomer forekommer på kinderne, næsen, hagen og i panden opleves disse til at starte med oftest som rødme og evt. varme i huden. Sidenhen udvikler denne rødme sig til synlige karsprængninger og man kan opleve en prikken eller stikken i huden. Hvis sygdommen fortsat udvikler sig, vil hudens rødme blive permanent og der kan både opstå forstørrede talgkirtler og forekomme bumser, herunder både røde knopper og betændte gule knopper.

Som tidligere nævnt kan rosacea på næsen blive yderligere forværret. Her kan talgkirtlerne svulme så meget op at næsen kommer til at se fortykket og ujævn ud. Denne tilstand kaldes rhinophyma og udvikler sig hen over mange år og ses mest hos ældre mænd.

hvad er rosacea

Hvad er forskellen på rosacea og akne/acne?

Når rosacea udvikler sig til en sværere grad med pusfyldte bumser benævnes tilstanden i nogle tilfælde som acne rosacea. Men diagnosen rosacea og diagnosen akne/acne er ikke det samme, selvom symptomerne på sygdommene i nogle tilfælde ligner hinanden til forveksling. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du er ramt af rosacea eller akne, anbefaler vi at du konsulterer din læge for yderligere afklaring. Dette er et essentielt trin på vejen mod målrettet pleje af din hud.

Når dette er sagt, så er der også nogle vejledende pejlemærker for, hvornår der er tale om henholdsvis rosacea og akne:

  • Akne kan komme til udtryk som mange forskellige typer urenheder, herunder både hudorme (hvide og sorte), overfladiske bumser, papler, pustler, dybtliggende bylder og cyster. Rosacea derimod forårsager papler og pustler, men medfører ikke hudorme eller andre typer urenheder.
  • Ved akne er der kun rødme lige omkring urenhederne, men ved rosacea er der typisk rødme over større hudområder, og ofte hen over midten af ansigtet (kinder, næse, pande og hage).
  • Akne giver ofte fedtet hud, mens rosacea giver rødme og forstørrede porer.
  • Rosacea kan komme til udtryk som øjenproblemer, herunder både blodskudte øjne, røde og hævede øjenomgivelser og ubehag i øjnene. Akne forårsager ikke øjengener.
  • Ved rosacea ses ofte tydelige blodkar og karsprængninger.

Tag evt. et kig på denne infografik for at se eksempler på henholdsvis akne og rosacea.

Findes der en rosacea creme?

Ja – og der findes langt mere end én. En hurtigt søgning vil afsløre, at der findes et hav af cremer, som efter sigende har evnen til at bekæmpe rosacea. Hos Naturligolie har vi dog en lidt anden indgangsvinkel. Vi mener ikke, at du skal kæmpe mod din hud. Da rosacea er en kronisk hudsygdom er det en utopi at tro, at en enkelt mirakelcreme kan slå sygdommen ned. Vi tror derimod på, at man ved at forstå sin krop og sin hud, og ved at sætte sig ind i de aktive stoffer, som naturen tilbyder os, kan hjælpe huden rigtig godt på vej mod en øget sundhed. Så i stedet for at håbe på, at en enkelt creme kan afhjælpe rosacea, vil vi anbefale dig at omfavne idéen om, at en forståelse for din krops behov og en indsigt i naturlige, aktive stoffers virkning kan vise dig vejen mod en sundere og mere afbalanceret hud.

For at øge din huds sundhed og give den de bedste forudsætninger for at slippe af med betændelsestilstanden bør du både justere på dine hverdags- og kostvaner og sammensætte en hudplejerutine bestående af få, rene og målrettede ingredienser.

Kend dine naturlige rosacea produkter

Naturen er gavmild. Vi skal ikke lede længe for at finde nogle rene og naturlige produkter, der kan understøtte og styrke vores hud og krop. Vi mennesker er jo selv natur – med alle vores forskelligheder og nuancer. Så det er vel egentlig ganske logisk, at det også er i naturen vi finder de ingredienser, der matcher vores naturlige krops behov.

I naturen finder vi nogle remedier, der målrettet kan gøre huden mere modstandsdygtig overfor den hudbetændelse som et rosaceaudbrud medfører. I det følgende oplister vi nogle af de mest effektive naturlige rosacea produkter.

Hybenkerneolie

Hybenkerneolie, på engelsk kendt som rosehip seed oil, er alment kendt for sine imponerende anti-age egenskaber. Men hybenkerneolie kan med fordel også bruges til at pleje rosacearamt hud. Først og fremmest er hybenkerneolie en mild olie, der er velegnet til sensitiv og sart hud. Derfor kan hybenkerneolie roligt anvendes på hud med rosacea, der jo grundet betændelsestilstanden skal behandles nænsomt og uden brug af kradse produkter. Hybenkerneolie er en ren vitaminbombe, der indeholder både A-vitamin, E-vitamin og C-vitamin samt en masse essentielle fedtsyrer. Hybenkerneolie fremmer regenereringen af hudens celler og booster hudens kollagenproduktion. Samtidig hjælper olien også til at styrke hudens naturlige barriere. Du kan læse mere om hybenkerneolie her.

Aloe vera

Mange af os kender Aloe vera som et produkt, der er gavnligt for hud, der har fået for meget sol. Men aloe vera er også et oplagt go-to produkt til hud med rosacea. Saften fra aloe vera-bladene har evnen til at køle og berolige varm hud og lindre inflammeret hud. Aloe vera kan derfor anvendes som et lindrende rosacea produkt, når udbruddet finder sted og du oplever ubehag i huden. Læs mere om aloe vera i dette blogindlæg eller i denne videnskabelige artikel.

E-vitamin

For mange har E-vitamin en rigtig god effekt, når det kommer til at dæmpe rosaceaudbrud. Som vi før var inde på findes der E-vitamin i hybenkerneolie, men hvis denne i sig selv ikke har tilstrækkelig effekt kan man tilføje lidt ekstra ren E-vitamin til sin hybenkerneolie (eller en anden foretrukken ansigtsolie). Det er vigtigt at det rene E-vitamin blandes op med en bærende olie, da det ikke bør anvendes i koncentreret form. E-vitamin er en kraftfuld antioxidant, der har en helende virkning på overbelastet hud. E-vitamin er desuden beroligende og kløestillende, og så forebygger det også ardannelse.

Hyaluronsyre

Som tidligere nævnt skal man ved rosacea være ekstra påpasselig med hvilke produkter man eksponerer sin i forvejen belastede hud for. Dette gælder naturligvis også syreholdige produkter. Nogle syrer er hårde for huden og kan medvirke til at udløse et rosaceaudbrud. Dette gælder fx salicylsyre, der kan virke udtørrende, og glycolsyre, der kan irritere sensitiv hud. Hyaluronsyre er derimod en af de få syrer, som kan anvendes på rosacearamt hud. Hyaluronsyre er en syre som vores hud selv producerer og som hjælper hudcellerne til fastholde fugten i huden. Denne effekt har hyaluronsyre også, når det bliver topisk påført. Personer med rosacea har ofte en svækket fugtbarriere i huden, hvorfor hyaluronsyre kan have en positiv virkning på huden. Som med al anden syre skal man altid gå forsigtigt til værks og anvende ganske lidt til at starte med. Således kan du nå at sikre, at huden reagerer positivt på produktet. Du kan læse mere om rosacea og syrer her.

Vores 7 bedste råd til dig med rosacea

  1. Undgå et overforbrug af hudplejeprodukter
    Rosacea er kronisk og udbrud kommer og går. Både i perioder med og i perioder uden aktive rosaceaudbrud bør du være opmærksom på ikke at overbehandle din hud og derfor fuldstændig undgå kradse hudplejeprodukter og meget makeup. Hold dig til få, målrettede og rene produkter.
  2. Konsultér altid din læge, hvis sygdommen udvikler sig
    Har din rosacea udviklet sig fra mild rosacea til svær rosacea (kendetegnet ved papler og pustler) bør du konsultere din læge, før du igangsætter en behandling.
  3. Minimér disse faktorer
    Følgende faktorer kan være med til at udløse et rosaceaudbrud – minimér disse så meget som muligt: Krævende sportslig udfoldelse, varme drikke, meget sukker, krydret og stærk mad, tobak og alkohol. Cremer med binyrebarkhormon kan også udløse rosacea. Kontakt din læge, hvis du har rosacea og anvender en sådan creme.
  4. Undgå at eksponere huden for meget sol
    Eksponering for sol kan udløse rosacea. Hold dig så vidt muligt i skyggen, hvis solen er stærk og brug altid solbeskyttelse, når du er udenfor.
  5. Beskyt din hud mod barske vejrforhold
    Beskyt dit ansigt mod hård kulde og kraftig vind. Omskiftelige og hårde vejrforhold er stressende for huden.
  6. Plej dit mentale velvære
    Stress kan forårsage rosacea. Tag en pause og træk stikket ud, hvis du oplever stress. Dette er naturligvis ikke bare vigtigt for at komme rosaceaen til livs, men også essentielt for dit velbefindende. Giv dig selv ro og kærlighed – vi har alle sammen ret til mig-tid. Vi synes at aromaterapi er et godt redskab, når det kommer til at slappe af – måske det er noget for dig?
  7. Vær tålmodig
    Hav tålmodighed og stol på processen. Rom blev ikke bygget på én dag. Acceptér at det tager tid at omlægge sine rutiner og fokusér i stedet for på, at du stille og roligt er ved at lære din krop og din hud bedre at kende.

FAQ om rosacea

Hvordan behandles rosacea?2021-07-14T09:08:44+02:00

Rosacea kan behandles med cremer og tabletter ordineret af din læge. Herudover kan du selv lindre og forebygge sygdommen ved at undgå visse faktorer, bl.a. krydret mad, alkohol, sollys, voldsomme vejrforhold, varme drikke og stress. Du bør også undgå kradse hudplejeprodukter, og omlægge til målrettede, rene produkter, der er milde mod huden.

Hvordan slipper man af med rosacea?2021-07-14T09:08:10+02:00

Rosacea er en kronisk betændelsestilstand. Tilstanden kan dog både lindres og forebygges. Først og fremmest kan din læge ordinere creme eller tabletter til behandling af rosacea og herudover er der visse faktorer du bør undgå, bl.a. alkohol, stærk, krydret mad, sollys, ekstreme vejrforhold, varme drikke og stress. Kig desuden nærmere på din hudpleje og sammensæt en ren og skånsom hudplejerutine, så du ikke overbelaster din hud.

Hvad er symptomerne på rosacea?2021-07-14T09:07:34+02:00

Milde symptomer på rosacea er rødme og varme i ansigtet samt prikken og stikken i huden. Symptomerne kan også omfatte karudvidelser og -sprængninger. En del mennesker oplever også øjengener. I sværere tilfælde kan der opstå betændte røde og gule knopper og udvidede blodkar. Og i endnu sværere tilfælde kan der forekomme hævelser og fortykkelser i ansigtet.

Hvordan ser rosacea ud?2021-07-14T09:07:06+02:00

Rosacea genkendes som en rødme på huden. Rødmen forårsages af udvidede og sprængte blodkar. Rosacea kan også medføre øjenirritation. I sværere tilfælde kan rosacea udvikle sig til betændte knopper på huden, herunder papler (røde knopper) og pustler (gule, betændte knopper). Rosacea kan også føre til lidelsen rhinophyma, i daglig tale kendt som “kartoffelnæse”.

Hvem får rosacea?2021-07-14T09:06:38+02:00

Rosacea opstår oftest i 30-50-års alderen og er mere udbredt blandt kvinder end mænd. I sværere tilfælde kan rosacea udvikle sig til lidelsen rhinophyma – denne udvikling ses oftest hos ældre mænd.

Hvordan får man rosacea?2021-07-14T09:06:04+02:00

Årsagen til rosacea er ukendt. Det menes at der ligger en blanding af arv og miljø til grund for udviklingen af sygdommen. Visse faktorer kan være med til at udløse et rosaceaudbrud, herunder alkohol, sollys, ekstreme temperaturer, krydret mad, cremer med binyrebarkhormon og stress m.m.

Hvad er rosacea?2021-07-14T09:05:34+02:00

Rosacea er en kronisk betændelsestilstand i huden i ansigtet. Rosacea genkendes ses typisk som en rødme i ansigtet, oftest på kinderne, næsen og i panden. Hvis sygdommen udvikler sig kan der opstå bumser og i svære tilfælde forstørrende talgkirtler på næsen.

Fugtserum
Rosacea
Indgroede hår
Bryn- & Vippeserum
Ansigtsolie – Glød
Tør hud
Hårserum
Hybenkerneolie
2022-03-22T16:22:40+02:00

10 Comments

  1. Tanyia 2024-03-01 af 7:13 am- Svar

    Hej.
    Jeg har mild rosacea og normalt anbefales det ikke at bruge olie når man har rosacea.
    Jeg er interesseret i at høre hvordan jeres hybenkerne olie derfor anbefales? På forhånd tak. Vh Tanyia

    • Louise P Rasmussen 2024-04-02 af 8:27 am

      Hej Tanyia,
      Hybenkerneolie er et mere naturligt valg. Olien anbefales fordi den er velegnet til sart og sensitiv hud. Grundet huden betændelsestilstand med rosacea skal huden behandles nænsomt og uden brug af kradse produkter. Hybenkerneolie er en ren vitaminbombe, der indeholder både A-vitamin, E-vitamin og C-vitamin samt en masse essentielle fedtsyrer.

      De allerbedste hilsner,
      Louise

  2. Tove Brødsgaard 2024-02-25 af 4:36 pm- Svar

    Jeg tror jeg har fået rosacea på kinderne !
    Har svært ved at finde ud af, hvilke produkter jeg skal anvende til at rense ansigtet med ? Hvilke cremer der er gavnlige ? Kan se I anbefaler forskellige olier, men de står vel ikke alene ? Ret forvirret
    Hilsen Tove

    • Louise P Rasmussen 2024-02-27 af 1:06 pm

      Kære Tove,
      Hvis du har rosacea, vil jeg altid anbefale dig, at du søger en hudlæge for at skabe mere afklaring omkring dette.
      Ift. til at behandle rosacea naturligt, vil jeg anbefale, at du anvender en simpel hudplejerutine med brug af vores renseolie, fugtserum og hybenkerneolie (i den rækkefølge).

      Rigtig dejlig dag til dig!

      De allerbedste hilsner,
      Louise

  3. Anika Dahl 2024-02-23 af 3:36 pm- Svar

    Hej

    Jeg er nysgerrig på om i har hørt om rosacea i hovedbunden ? Og har i nogle produkter til hovedbunden i kan anbefale ?

    • Louise P Rasmussen 2024-02-27 af 1:08 pm

      Hej Anika,
      Vi har ikke et produkt specifikt udviklet til rosacea i hovedbunden, men vi har vores hårserum, der indeholder fugtgivende ingredienser samt et planteekstrakt, der balancerer hovedbundens økosystem. Du vil altså opleve mindre irritation og kløe i hovedbunden ved brug af hårserummet.

      Rigtig dejlig dag til dig!

      De allerbedste hilsner,
      Louise

  4. Majbritt Sørensen 2024-02-14 af 1:58 pm- Svar

    Hejsa
    Jeg har rosacea og vil gerne prøve jeres produkter til fuld ansigtsbehandling og rens. Hvad vil I anbefale, jeg skal købe?

    • Louise P Rasmussen 2024-02-27 af 1:09 pm

      Hej Majbritt,
      Jeg vil anbefale, at du anvender en simpel hudplejerutine med brug af vores renseolie, fugtserum og hybenkerneolie (i den rækkefølge).

      Rigtig dejlig dag til dig!

      De allerbedste hilsner,
      Louise

  5. Susanne 2023-11-16 af 11:34 am- Svar

    Hej.
    Kan I svare mig på, hvilke/hvilket produkter/produkt, der er bedst at anvende til rosacea på øjenlåg?
    Venligst Susanne.

    • Louise P Rasmussen 2023-11-24 af 3:31 pm

      Hej Susanne,
      Hvis du lider af rosacea på dine øjenlåg, vil jeg anbefale dig, at du anvender vores Hybenkerneolie til dette.

      De allerbedste hilsner,
      Louise

Læg en kommentar